Coaching/TERAPI
Når du booker tid til coaching/terapi kan du modtage Coaching, Psykoterapi, NLP terapi, Kropspsykoterapi og Rebirthing. Hvad der egner sig bedst for dig, afhænger af din “her og nu” tilstand. Når du møder op til din aftale, finder vi sammen den mest hensigtsmæssige vej for dig. Her under kan du læse kort om nogle af terapi formerne.
Psykoterapi
Psykoterapi er samtalebehandling, der er rettet mod dybereliggende identitetsproblemer eller adfærdsformer, og er som regel en længerevarende proces.
Det altafgørende i psykoterapi er terapeutens evne til at skabe et rum af tillid og tryghed, hvor alt der kommer op til overfladen er OK, sammen med din motivation og parathed. Hvis de to faktorer er opfyldt og kemien er til stede, så er der ikke grænser for, hvad der kan ske af positive forandringer og dyb healing.
Emner som der typisk arbejdes med er: Svigt, sorg, angst, vrede, selvværd, selvaccept og overgivelse. Følgende redskaber kan indgå i terapien: Tegneterapi, kropspsykoterapi, bevægelse/kreativt udtryk, skrivearbejde, dagbog.
NLP terapi
NLP er alment brugbar viden om, hvordan vort nervesystem (Neuro) har et komplekst sprog (Lingvistisk) i form af indre billeder, lyde, følelser og ord, som det konstant bruger til at bearbejde (Programmering) virkeligheden med. NLP er en praktisk og særdeles virkningsfuld model af, hvordan det menneskelige sind fungerer, og værktøj til, hvordan vi kan udfolde vore indre ressourcer på nye, og spændende måder.
Vi bruger alle sammen NLP i hverdagen fra morgen til aften. Vi ser billeder, hører indre lyde, føler vore kropsfornemmelser, og kommenterer konstant vore oplevelser i en indre dialog. På den måde danner vi vores egen opfattelse af virkeligheden, og det er denne opfattelse, snarere end virkeligheden selv, der har betydning for, hvordan vi fungerer.
Ved hjælp af NLP kan vi ændre på disse indre billeder, lyde, kropsfornemmelser og dialoger. Dine opfattelser af virkeligheden kan udvides, og du vil få flere valgmuligheder og større frihed.
Rebirthing
Rebirthing er en forløsende, healende og vitaliserede måde at trække vejret på, en åndedrætsterapi. Over længere tid trækker man vejret med rebirthing åndedrættet, og det løsner op for dybereliggende blokeringer og tillade den healende livskraft Prana Shakti, at strømme endnu mere frit.